VNV Nation

Dem der har noget indsigt i min musiksmag ved at jeg har fulgt VNV Nation i en del år.

VNV NationMens jeg arbejdede på Berlinske Digital på rejseliv.dk, havde jeg en dag den VNV Nation bluse Ben Morse sendte mig engang efter at han havde været til koncert med dem på, og web designeren Tobias spurgte om jeg var fan, og at de forøvrigt spillede på Forbrændingen i oktober.

Nu er jeg generelt ikke den der render til koncerter, men det var en chance der ikke skulle forpasses, så jeg fik købt billetter i weekenden, og Tina og jeg tog derud i går.

Opvarmningen bestod af Solvent, som hvis genre umiddelbart lød lidt mere synthpopped og eksperimenterende end VNV. Det var lidt spøjst at se en enkelt gut stå bag sin computer/synths platform og synge igennem en forvrænger, men det lød interessant nok til at jeg skal have hørt nærmere til ham når jeg få noget tid.

Efter en god times tid kom Ronan og Mark på scenen, og de havde fået følge af 2 ukendte gutter. Om det var i dagens (hvilken dag?) anledning, eller om det er på mere permanent basis at bandet er blevet udvidet, vides ikke. Ronan præsenterede dem på et tidspunkt, men der var så meget gang i musikken at jeg ikke forstod et ord.

VNV NationShowet var godt, på trods af at jeg ikke genkendte halvdelen af numrene. Jeg er vist lidt out of touch efterhånden. Personligt kunne jeg godt have savnet Forsaken og Fearless, men det var generelt et udmærket udvalg.

Alt i alt så er det ikke usandsynligt at jeg vil købe billetter næste gang de er i nabolaget.