QuickPay ECommerce modul

QuickPay modulet til ECommerce er klar til beta-test.

Ud over nogen mindre issues som at den ikke redirecter tilbage til http efter API betaling (da den ikke kan være sikker på om det er ønskeligt, man kan dog arbejde sig udenom det ved at bruge en fuld success_url), og endnu ikke fundne bugs, så er det klar til produktion. Med andre ord: det er ikke en 'der kommer sikkert noget mere senere'-beta (det vi andre kalder alpha), men en 'eneste grund til at det ikke er v1.0, er at det skal testes igennem først'-beta.

Modulet understøtter både HTML template og API integrations metoderne (sidstnævnte kræver et SSL certifikat og velsignelse fra QuickPay/PBS). Administrations delen tillader capture og annullering af betaling direkte fra ECommerces transaktions side, ud over at der er et link til transaktionen hos QuickPay hvis man får brug for de mere avancerede muligheder som delvis kreditering og den slags.

HTML template metoden kan åbne i et popup vindue der automatisk lukker igen og sender brugeren videre i det originale vindue.

Plus at det naturligvis er muligt at sætte hvor de sendes hen efter køb, hvilke tekster der bruges, etc.

ECommerce modulet er et submodul til det generelle QuickPay modul der indeholder de generelle QuickPay funktioner som benyttes af ECommerce modulet og det kommende Übercart modul. Det generelle modul kan også bruges til at implementere kort betaling i Drupal systemer der ikke er bygget på et af de 2 ecommerce løsninger.

Core modulet kræver PHP5, og medmindre der er nogen der er hurtigt ude og melder sig som beta tester på PHP4, så forbliver det sådan.

Næste trin er at lave et Übercart modul i samme stil. Hvilket lidt besværliggøres af at Übercarts uc_credit modul, der ellers skulle gøre det nemt at implementere gateways til forskellige betalings udbydere, gemmer kort oplysningerne i databasen, hvilket QuickPay/PBS absolut ikke ser med milde øjne på. Så der kunne godt se ud til at jeg er tvunget til at lave et separat payment modul for at undgå det.

Interesserede beta testere kan sende mig en mail. Jeg vil godt have en ide om hvem der tester det og på hvad, så jeg har en ide om modenheden.

Blog tags: