Google Wave

Så fik jeg taget mig sammen til at få set præsentationen af hvad nogen kalder The Next Big thing, Google Wave

Og jeg må sige at, trods mit medlemskab af Klubben For Sure Gamle mænd, at jeg er interesseret. Til forskel fra Twitter, Facebook, etc., så kan jeg godt se mig selv bruge det. Det er ikke blogging, det er ikke email, det er ikke det ene eller det andet, men det er lidt af det hele. At man kan integrere en wave på en hjemmeside er imponerende, men 'bare' de almindelige kommunikationsmuligheder ser lovende ud.

De seneste fads har været udadvente, Blogging, Facebook og Twitter forsøger at skubbe ens ligegyldigheder ud til så mange som muligt. Google Wave kan blive stort fordi det starter med kommunikation til nogen helt bestemte personer. Jeg kunne forstille mig at man brugte Wave til at kommunikere og koordinere med familien og venner på en måde der indtil videre ikke rigtigt har være muligt.

Jeg glæder mig til at se om det kan leve op til forventningerne.